onsdag den 23. juli 2008

Koala- og kænguruland


Så kom vi til parken. En blandet oplevelse. Det er ikke til at stå for Wallabies og kænguruer man må klappe og koalaer i eucalyptustræer og de særprægede wombats. Især kæmpe i menneskestørrelse gjorde indtryk. Der findes tilsyneladende mange forskellige typer af kænguruer. De er rigtig søde, men jeg har det stadig ikke dårligt med at have spist en. Det er jo ikke anderledes end med køer. Til gengæld var jeg ved at flygte fra parken pga. de alt for mange fritgående fugle i alle størrelser og farver. Flot ja, men også skræmmende for en der går i panik så snart et lille dun bevæger sig ud gennem sengetøjet. Da parken var undersøgt fra ende til anden, i det mindste der hvor jeg kunne undgå førnævnte fugleinvasion, ventede vi en times tid på at komme hjemad. Sært at første del af turen skulle gå så stærkt. Nu har vi lige spist kinesisk tæt på hvor vi bor. Eller, på en kombi-restaurant med kinesisk-, vietnamesisk- og thaimad. Der er diverse asiatiske restauranter i gaderne omkring her. Det var lækkert mad. Har efterhånden fået pilgrimsdåserne lidt på afstand. Nu er der messe. Og i morgen skal vi i operahuset og jeg håber at kunne kigge lidt i butikker bagefter. Om aftenen besøger vi Ben og Bridget og derefter tager vi med dem til den helt store indiske familiemiddag hos Bens søster. Vi får også lov at bade hos dem, for faciliteterne her er 3 brusere i skolegården til både os danskere og nordmændene. Efter messen om lidt lægger jeg mig nok i soveposen for at få varmen. Og tænke så mor og far i det varme Italy.

Ingen kommentarer: