onsdag den 23. juli 2008

Opera og indisk familiehygge


Turen i operaen var virkelig spændende. Vores rundvisning tog os bag scenen og gav du indblik i, hvor værdsat den danske arkitekt, Jørn Utzon, er hos australierne. De er virkelig stolte af bygningsværket, og synes glade for at arbejdet med Utzon kan fortsætte efter mange års bitterhed. Vi er nogle stykker der har købt billetter til en Strauss-koncert fredag aften. Det glæder jeg mig til. Efterfølgende gik jeg med Gregers i Botanisk have mod domkirken. Han skulle se, om vi kan få lov at fejre messe der. Det kan vi på lørdag. Vi stak også næsen ind på deres nationale kunstmuseum, fordi Gregers i står for en frivillig gratis-tur i morgen. Jeg selv tager nok tilbage til Blue Mountains, for at få lidt mere tid i den fantastiske natur. Tilbage til i dag. Vi er nu til indisk familiemiddag hos Bens søster. Her er stuvende fuldt og en meget hyggelig stemning. Det var dog temmelig svært at forklare Bridget 'hygge'. Maden var virkelig fint. Familierne havde hver især noget med. Og vi var en del på besøg. Alle der havde boet hos de forskellige familiemedlemmer. Men jeg må hellere komme tilbage til selskabet.

Ingen kommentarer: