mandag den 21. juli 2008

Køkultur


Så har jeg endelig indhentet mig selv. Lige nu sidder jeg i kø for at komme op i Sydney Tower sammen med størstedelen af den danske delegation. Morgenen startede hos Ben og Bridget. De var taget tidligt afsted, fordi de skulle møde Paven, som ønskede personligt at takke de mange frivillige. De har virkelig gjort WYD til en kæmpe oplevelse. Stort set alt er gået glat. Men altså, vi pakkede bjerget af bagage og så kom svigersønnen og startede gasovnen for os. Vi tog mod Dominikanersognet der er vært for os den sidste uge. Denne gang sover vi i sale. Vi har været enormt priviligerede at bo hos familier indtil nu. Og ovenikøbet med en bonusnat til i dag. Og nu sidder vi her. Begynder at fortryde en lille smule. Men har nok godt af en rolig dag. Efter turen op, tager vi tilbage for at fejre messe med biskop Czeslaw en sidste gang inden han rejser herfra. Det har været en oplevelse i sig selv, at han har taget sig så ofret tid til os. Som om han også var en del af gruppen. Men nu vil jeg socialisere lidt med de andre ventende tårnfarere.

Ingen kommentarer: