tirsdag den 29. juli 2008

Rejsefraklip +


Hvad der burde være rejsefraklip står vi nu midt i. Her ses sms'er sendt til mor og far det sidste halve døgn.

8.16 dt: Vi er ikke kommet afsted endnu pga. uvejr. Så nu er vi fanget i flyveren på jorden. Men det er selvfølgelig godt nok!

8.22 dt: Orv. Så rykker vi. Slukker igen. Snakkes.

17.54 dt: Hej igen. Er lige landet i bangkok, og skal flyve videre næsten med det samme. Så er vi nået halvvejs. Knus kris

18.07 dt: Det ser ud til, at flyet først afgår om 8.5 time i stedet for 1.5. Suk. Men vi bliver vist indlogeret på hotel!

18.43 dt: Ja. Så er vi ved at aflevere vores pas i bangkok lufthavn. Og så er det ud i varmen, formoder jeg. Spændende at se hvad der sker. Klokken er lidt i 3 australsk tid. Så det føles som midt om natten. Men vi er dog halvvejs tilbage i Danmark. Det kommer bare til at tage en del ekstra tid. Flere oplevelser!

19.41 dt: Så er jeg på hotelværelset. Stor seng, lækkert badeværelse og morgenmad om 5.5 time. Ville nu hellere bare videre hjem, men skal det være, er det her ikke helt skidt.

00.25 dt: Er lige vågnet i den gode seng. Skal forhåbentligt ned og have lækker morgenmad. Og så lige hjem uden flere forsinkelser. Håber ikke jeg vækker jer.

Selvom der ikke var flere penge tilbage på kontoen, fortsatte jeg skriblerierne:

01.05 dt: Så måtte vi sluge den fantastiske morgenmad, fordi Eva og jeg havde havde misforstået en besked, ligesom alle andre danskere. Så den lækre buffet blev desværre ikke ydet den rette fortjeneste. Nu står vi så og venter på bussen tilbage til lufthavnen.

02.15 dt: Så er vi i lufthavnen i køen hvor vores tasker skal tjekkes for farligt stads. Køen er lang og vi har vist nok lidt travlt. Men en kø går jo kun så hurtigt en kø går. Det er lidt af en langsommelig proces at komme hjem til Danmark.

02.41 dt: Jeg sidder nu på flyets bagerste vinduesplads. Ikke dårligt. Sidste flyvetur i denne omgang. Venter kun på, at resten af passagerne finder deres pladser. Bliver dejligt at komme hjem. Føler mig ganske bombet på trods af 4 timers søvn på hotellet - måske jeg kan få sovet lidt i løbet af de næste 8-9 timer.

09.12 dt: Sidder stadig solidt plantet i flysædet. Er efterhånden lidt træt af at rejse. Men humøret er alligevel højt hos mig og resten af gruppen. Jeg har sovet. Vågnede for et par timer siden og kiggede ud af vinduet. Det var et helt fantastisk syn. Om det var bjerge eller ørken er svært at sige, måske begge dele. Vi diskuterede om vi fløj over Pakistan, Afghanistan eller helt 3. lande. Vi kom aldrig frem til noget endeligt. Hvad er til at sige er, at jeg aldrig har set noget lignende. Det var helt fantastisk heroppefra, og jeg sad med næsen klistret til vinduet en halv times tid. Vi flyver stadig over ufrugtbart land, omend mere kedeligt og ensformigt, her et par timer efter. Hvornår mon vi når mere frugtbart land. Har også siddet og bladret lidt i bladet for flyindkøb. Jeg fik US dollars af mor og far inden jeg forlod Danmark, til tiden i Bangkok. Men der var aldrig mulighed for at bruge nogle. Hverken af nødvendighed eller for sjovt. Heller ikke her i flyet er der noget der frister. Måske jeg skulle strække benene lidt, og se hvor Eszter sidder.

Ingen kommentarer: