søndag den 27. juli 2008

Olympic Park


Allerede da jeg vågnede kunne jeg fornemme gennem de frostede vinduer, at vejret var væsentligt bedre end sædvanligt. Og da jeg kom ud til morgenmaden, var det også helt skyfrit. Fantastisk vejr til den sidste hele dag i Sydney. Efter maden holdt Benny, den indiske præst fra Amager, en katekese om Paven tale til velkomstceremonien. Det var den vi ikke have kunnet høre på stedet, pga en defekt højtaler. For resten af dagen havde jeg haft planer. Men de blev løbende reviderede. Jeg havde ikke kunne finde nogle, som havde lyst til at tage med mig ud at se Olympic Park, hvor det bl.a. det danske kvindelandshold i håndbold vandt ol-guld i 2000. Men så kom Ben forbi, med nogle af de syge danskere, og dem er der en del af, som gam og Bridget har haft boende, fordi her er for koldt. Men der sad både Jacob og Rasmus og ventede på at blive kørt til ol-parken. Der var plads til mig i bilen, så jeg måtte lade Gregers og Elisabeth tage 'alene' på sejltur. Det havde jeg jo været i går. Olympic Park var en overvældende oplevelse. Jeg vil slet ikke prøve at forklare i detaljer, for så kommer jeg aldrig i seng. Men højdepunktet var en rundvisning på det store stadion, hvor vi 4 var de eneste deltagere. Det var nærmest en privat tur, hvor vi fik stillet alle de spørgsmål vi ønskede. Men der er meget mere at fortælle, når jeg kommer hjem. Jacob blev sat af ved Apuatic Park, tror jeg det hedder, fordi han ønskede en svømmetur og et bad, efter han havde fået lov at slå til et par tennisbolde på en af opvarmningsbanerne. Rasmus blev sat af ved en togstation. Han havde været syg, og ville gerne nå at få de helt rigtige billeder af Sydney Opera House. Jeg selv blev kørt ind til en mindre bydel. Jeg havde fundet en adresse på et sted, hvor jeg kunne købe 100 procent original aboriginal kunst. Ellers findes der tusindvis af kopier og masseproduceret merchandise i turistbutikkerne overalt i Sydney. Jeg vandrede bydelen igennem, frem og tilbage i et beboelsesområde, inden jeg endelig fandt den rette butik. Som havde lukket! Jeg tog tilbage til centrum, for at deltage i afslutningsmessen. Vi havde fået lov at holde den i den ene ende af katedralen. Det var en oplevelse af fejre messen på dansk i den store og flotte kirke. Nogle af værtsfamilierne var inviteret, og fik en mulighed at høre det danske sprog. Vi har på rejsen gjort os umage med at tale engelsk, også når vi har talt indbyrdes, for at respektere vores værtsfamilier. Efter messen havde vi en fælles afskedsmiddag i Flemington hvor vi bor på en mellemting mellem en restaurant og en sportsbar. Det var virkelig hyggeligt med lækker buffet og masser af taler. Ben og Bridget var der. Jeg forsøgte at oversætte talerne, så godt jeg kunne. Jeg tror de nød at være sammen med os. De vil helst ikke have at vi rejser. Vi blev ude relativt sent efter mange teorier om hvornår vi skulle sove for nemmest at komme om ved jetlaget. I morgen skal der pakkes, ryddes op og gøres rent inden vi forlader Flemington og vender næsen mod lufthavnen, Bangkok, København og endelig hjem til Odense. Jeg kommer til at savne de fantastiske mennesker jeg har mødt hernede. Heldigvis har vi internettet. Jeg håber også stadig på, at jeg kommer til at møde Kellie, når hun flytter til Europa - England. Jeg må huske lige at sms'e Kellie og Jennie en sidste gang inden vi rejser. Jeg har ikke flere penge på internetkontoen, så jeg vil ikke opdatere mere, før jeg er tilbage i Danmark. Ligesom at dukker denne post først op mandag morgen, er det af samme årsag.

Ingen kommentarer: