Hjem kære hjem

Det har været en rigtig irriterende dag. Den startede med regnvejr. Så tabte jeg mit kamera. Så gik vi på en grillbar, hvor en due fløj rundt indenfor. 2-meter-drengene Philip og især Petter måtte beskytte mig for jeg var temmelig tæt på panik. Så ville vi shoppe, men butikkerne var for dyre og vi ville noget forskelligt. Så tog jeg med Lea på marked, og det var forfærdeligt. Mange mennesker og en masse intet der tilnærmelsesvis fristede. Det er jeg nu meget tilfreds med nu. Her til aften fik jeg plads i toget tilbage til Flemington ved siden af en pige der er ved at blæse hjernen ud af alle togpassagererne med sin mp3-musik. Klokken er snart 7 aften, men tror bare jeg skal hjem og slappe af i soveposen. Måske sortere lidt i alle papirerne og vurdere hvad jeg skal have med hjem. Gregers holder en reflektion i aften om pavens tale fredag aften til vigilien. Det må være fint nok for aftenens program. Når alt det her er sagt, så er der også lidt positivt i dag. Jeg skiltes med Lea og gik alene rundt. Ville finde et nyt af de små batterier til mit kamera, så jeg kan teste det når det tørrer. Fandt en kamerabutik hvor jeg forklarede mine problemer til indehaveren. Han sagde, at jeg godt kunne opgive, fordi det er saltvand det har svømmet rundt i. Havde det været rent vand, kunne det bare tørre. Samtidig knaser knapperne, når jeg drejer på dem. Selvom jeg var trist og nedtrygt, huskede jeg for en gangs skyld de resterende spørgsmål. Nemlig 'hvad med billederne på kortet'. Han testede det, og til min enorme lettelse, er alle billederne på. Blev dog rådet til at brænde dem på en dvd, inden saltet nedlagde dem. Det ville han gerne gøre. Så pussede han den unge butiksassistent på mig, og han brændte billederne ned. Imellemtiden spurgte jeg til et nyt kamera, og fik lov at låne deres internet for at sammenligne priser med danske. Jeg kan få 10 procent refunderet i lufthavnen pga tax-regler, hvis jeg køber for mere end 300 australske dollars. Mens jeg tjekkede kom de og spurgte til Danmark og mig. Først kommenterede ejeren nordiske piger. Og at de ikke ville miste flere af deres egne til danske mænd (vi husker vores kronprins' togt i Australien). Ejeren fortalte også, at gam var gift med en pige fra Norge, og at de havde haft en svensk pige boende i du år. Han spurgte også om jeg dyrker sport, svømning? Måtte smile og forklare, at det nu er håndbold. Men altså, nu overvejer jeg så, om jeg skal købe et nyt kamera her, så jeg kan tage billeder de sidste 3 dage, eller vente til jeg kommer hjem og kan undersøge markedet mere grundigt. Det sidste er nok det mest fornuftige og den løsning jeg i skrivende stund hælder til. Uanset, så er jeg virkelig lettet over, at jeg ikke har mistet billederne fra den sidste uge, og stadig kan vise dem til alle jer, når jeg kommer hjem i næste uge. Jeg ville ikke kunne bære at miste dem. Er nu kommet tilbage til Flemington, så jeg må hellere poste indlægget.