søndag den 20. juli 2008

I et nyt sogns favn


14.7. Aften. Vi skulle skifte tog en gang og gå ca. 2 km inden vi kom til kirken, hvor der ville blive taget imod os. Og jeg skal love for, at der blev taget imod. Vi var ikke de eneste der kom, men modtagelsen var ganske utrolig. Jeg må indrømme, at efter en fantastisk oplevelse med den første værtsfamilie, havde jeg ikke lyst til, at en ny skulle 'blande' sig med oplevelserne og venskaberne fra Bathurst. Men her stod den nye menighed med en overvældende og varieret buffetanretning. Lidt andet end de grillede pølser der smager af medister. Men da det kom til at finde de nye familier, var det hele et stort kaos. Der blev byttet rundt i øst og i vest, og det resulterede i, at der var flere uden familier. Det trak ud. For mig særligt meget da jeg sammen med Gregers og en pige blev indkvarteret hos sognets VUD-koordinatorer. Så vi måtte vente til den bitre ende. Vi bor nu hos du indisk ægtepar i et enormt hus. Har ikke eget værelse denne gang, men kan bestemt ikke klage. Vi kommer ikke til at blive så involveret i familien her, fordi vi kommer til at være ude fra 9 morgen til sen aften. Uanset, er det lidt ærgeligt for fællesskabet, at vi ikke sover sammen på en skole. Men det kommer vi så til i den sidste uge i Sydney. I morgen skal vi til velkomstmesse med Kardinal Pell inde i byen et sted.

Ingen kommentarer: